Powered by ZigaForm version 3.9.8.4

Handelsbetingelser

Vores handels og databetingelser.

Det er dit eget ansvar at tage backup af din data inden enheden indleveres til reparation. OneRepair forsøger at bevare alt data på enhederne, men kan ikke gøres ansvarlige for tab af data ved reparation.

Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt du får repareret din enhed hos et værksted uden teleselskabets/producentens samtykke, så mister du din oprindelige fabriksgaranti hos producenten, men vi yder i stedet for 12 måneders garanti på den udførte reparation.

Det er vigtigt, at OneRepair kun modtager den defekte enhed. Det vil sige, at eventuelt tilbehør så som beskyttelsescovers, opladere eller andet ikke medbringes. OneRepair kan ikke stilles til ansvar for bortkommet eller beskadet tilbehør. Dog er det vigtigt, at OneRepair får din adgangskode til din smartphone eller tablet, hvis fx vores teknikere skal udskifte højttalere, kamera, mikrofon eller andet så det er muligt for teknikeren at tjekke om den udskiftede reservedel er funktionsdygtig.

Når du har indleveret din enhed vil du få udleveret en indleveringsseddel hvorpå der er angivet et nummer. Denne indleveringsseddel følger din enhed. Derfor er det meget vigtigt, du medbringer indleveringsseddelen ved afhentning af din enhed, så vi herved også er sikre på at udlevere den rigtige enhed til dig. Dette skal opfattes som en ekstra sikkerhed, så det netop kun er dig, som har indleveringssedelen der kan afhente enheden.

Det er vigtigt, at OneRepair kun modtager den defekte enhed. Det vil sige, at eventuelt tilbehør så som beskyttelsescovers, opladere eller andet ikke medbringes. OneRepair kan ikke stilles til ansvar for bortkommet eller beskadet tilbehør. Dog er det vigtigt, at OneRepair får din adgangskode til din smartphone eller tablet, hvis fx vores teknikere skal udskifte højttalere, kamera, mikrofon eller andet så det er muligt for teknikeren at tjekke om den udskiftede reservedel er funktionsdygtig.

Ved udleveringen af enheden skal du fremvise den indleveringsseddel du fik udleveret ved indleveringen af din enhed. Du får udleveret din enhed og modtager en kvittering, som og er dit garantibevis. Vi yder 12 måneders garanti for fuld funktionsdygtighed mod fremvisning af gyldig faktura.

Hos OneRepair vil vi altid prøve at bibeholde den vandtæthed som enhederne har. Dog er enhederne specielt forseglet på deres respektive fabrikker. Derfor fratager OneRepair sig ansvaret, hvis enhederne ikke forbliver vandtætte efter reparation.

Da vi hos OneRepair vil yde den bedst mulige service for vore kunder, yder vi totalgaranti for fuldfunktionsdygtighed på 12 måneder af den pågældende reparation, du har fået udført hos OneRepair. Dette er dog kun gældende mod fremvisning af en gyldig faktura.

Det vil sige selvforskyldte skader og yderligere skader på din smartphone ikke dækkes af OneRapair.

Det er vigtigt, du gør opmærksom på alle de dele der skal skiftes, da OneRepair ikke tjekker om alt virker i din enhed.

Vi bestræber os evigt og altid på at benytte den højeste reservedelskvalitet ved alle reparationer. Når du får repareret din Huawei, OnePlus, Samsung, mm., så vil alle de originale reservedele der kan skaffes, blive brugt. Dog forholder det sig anerledes, når man skal reparere iPhones og iPads. Apple er ikke samarbejdsvillige, når det kommer til deres reservedele. Det betyder i praksis, at ingen uautoriserede værksteder kan benytte sig af originale Apple-reservedele. Disse reservedele sikre dig en identisk brugeroplevelse til den oplevelse du vil få ved en original Apple-reservedel.

For alle Apples produkter er der mulighed, for at en besked popper op og vises i indstillinger, og helbred på batteri ikke vises.
Indtil seneste opdatering (iOS 16) er det først ved iPhone XS og derover, man ikke kan se helbredet på nyt batteri,
ved skærmskift, og andet, er det ved iPhone 11 og derover.
Alt dette er med forbehold for ændringer fra Apples side.
OneRepair figur

OneRepair ApS modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, JCB, MobilePay Online samt VIABILL. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Vi tager ikke kortgebyrer.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms.

OneRepair ApS bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

ViaBill

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-. 

Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. 

ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr. 

Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress.  

Læs mere her: www.viabill.com/kredit  

DAO Pakkeshop: kr. 29,00.

DAO Direkte: kr. 39,00.

FRI FRAGT VED KØB FOR OVER 399,00.

Leveringstiden er 2-3 hverdage.

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. 

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

 

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. 

 
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

 

Varen sendes til: 

OneRepair ApS
Søndergade 14
Bytorv Horsens
8700 Horsens

 Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. 

Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.  

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til webshop@onerepair.dk eller benytte denne fortrydelsesformular

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

Returnering 

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. 

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 

Ingen fortrydelsesret

Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos dig, som du udtrykkeligt har bedt om, kan ikke fortrydes. 

Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på, kan heller ikke fortrydes. 

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. 

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. 

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. 

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den. 

Reparationer

Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for det arbejde, der allerede er leveret.

Varen sendes til:

OneRepair ApS
Langmarksvej 36A

8700 Horsens

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på mail: info@onerepair.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:  Center for Klageløsning  Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg  www.naevneneshus.dk Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr  

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. 

 Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  

Personoplysningerne registreres hos Onerepair ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige på onerepair.dk er Onerepair ApS. 

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@onerepair.dk.

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 17-02-2023